Biblioteket anbefaler: Bogen "Fra hus og hjem – et forsøg"

I fra hus og hjem – et forsøg står vi ved hoveddøren til et hus. Når vi åbner døren, træder vi ind i det første rum – en entré

"entréen er hjemmets forreste rum og tjener som trykudligner mellem det ydre, naboer, fremmede, trafik, og det indre, det private og de nærmeste…"

Og her efter fortsætter vi videre til badeværelse, stue, køkken, soveværelse, børneværelse, kontor, gæsteværelse, bryggers, kælder, loft, altan og til sidst kommer vi helt ud i haven.

I de essayagtige kapitler går vi som læsere sammen med forfatteren ind i hvert af de mange forskellige rum. Vi bliver husket på i kapitlet kontor, at "værelser er ikke noget i sig selv. ikke ud over at være netop det: værelser. først når møbler stilles ind i dem, får de en identitet. Stilles en dobbeltseng ind i et værelse, bliver det til et soveværelse, stilles en sofa og et lavt bord ind i et værelse, bliver det til en stue…"

Og sådan fodres vi undervejs i hvert rum med faktuelle beskrivelser om deres forskellige funktioner. I kapitlet om soveværelse står der: "det er her vi lægger os ned i sengen, trækker dynen op over det meste af overkroppen, som et sæt tøj til mørket, og lukker øjnene på hovedpuden".

De faktuelle forklaringer følges op af forfatterens egne erfaringer, erindringer og sansninger rum for rum. Gennem forfatterens blik bliver vi mindet om det indlysende ved et rum – "køkkenet, hvor fastmonterede elementer, vandhane, vask, komfur, giver identitet allerede inden indretningen" – og som derfor ikke normalt får vores opmærksomhed.

Derefter hører vi forfatterens egne erindringer fra besøget i en mosters køkken, og gennem det personligt erfarede får vi åbnet op for lugte, stemninger, følelser og alskens slags sansninger:

"jeg råbte hej-hej ind i den cecillugtende entré og gik gennem stuen og ud i køkkenet. Hun sad sammensunket på en stol ved siden af et dækket bord med flasker. Det dryppede fra stolens flet … da jeg sagde hendes navn, rettede hun sig op med et sæt, som fik hun stød, og hendes vandige øjne så direkte på mig uden at se mig, og hun sagde ’skrid, bare skrid…'".

Erindringer pibler frem

I forfatterens stemningsmættede fortællinger kommer vi under huden på os selv – ganske ubevidst. Under læsningen får vi fornemmelsen af pludselig at være i kontakt med egne oplevelser og erindringer fra rum, vi selv har opholdt os i, været i og måske lever i nu.

Forfatteren får på elegant vis mindet os om det fælles menneskelige gennem sin personlige anskuelser:

"jeg er et menneske som alle andre, jeg bor i et hjem som de fleste andre, derfor findes der et vi, hvor særlige og individuelle vi hver især måtte være… og videre insisterer dette ’vi’ på ”at der er andet end jeg’er i verden, fordi det peger på fællesskab og forbundethed og ultimativt u-ensomme. og måden vi er i hjemmet på, måden vi indretter os, forer værelserne, er i høj grad fælles for os, og selvom vi oplever det, som om vi lever forskellige liv, er oplevelserne i værelserne grundlæggende de samme. sex, sorg, sygdom, tryghed, opladning, udtømning. med ’vi’ træder fællesskabet og det almene frem af det individuelle…”  

Jeppe Krogsgaard Christensen siger selv, at bogen er et forsøg på at beskrive de rum, vi forstår som et hjem. Men derudover opnår han i fra hus og hjem – forsøg at vække nogle dybere eller glemte erindringslag hos os læsere, ligeledes trækker han frem, hvor ens vi i grunden er som mennesker – også når det gælder hus og hjem.