Biblioteket anbefaler: Bogen "Fru Marta Oulie"

Fru Marta Oulie skildrer meget klart og stærkt i dagbogsform, hvordan den kvindelige hovedperson, Marta, plages af skyld over at have bedraget sin mand, Otto Oulie. Den skyldfølelse hører ikke kun datidens til, men er vedkommende for os moderne mennesker her 115 år efter udgivelsen.

Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie. Hun mener at finde kærligheden i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, selvom de er meget forskellige i deres udgangspunkt.

Marta og Otto bliver gift og får børn sammen. Ægteskabets og hverdagens trummerum med mand og børn begynder efterhånden at kede Marta.

Hemmelig forelskelse

En dag opdager hun, at Ottos kompagnon, Henrik, hendes egen fætter, er forelsket i hende

"Så opdagede jeg, at Henrik var forelsket i mig. Jeg blev virkelig ganske stum af overraskelse. Og jeg så, at for ham var jeg et menneske i mig selv, ikke bare fru Oulie og mor til tre små Oulier. Jeg begyndte at betragte mig selv".

Marta får igennem Henriks blik et andet syn på sig selv – at hun er ung og attraktiv på trods af, at hun er mor til tre. I hendes nyopdagede forfængelighed og selvoptagethed føres hun på afveje, væk fra sit ellers privilegerede liv og ind i et hemmeligt forhold til Henrik.

For Martas vedkommende har forholdet til Henrik dog ikke noget med kærlighed at gøre:

"Vores møder, vores ture sammen i skumringen, mine besøg hos ham, hvor jeg mærkede faren, det utilladelige, sive ind over os og gøre luften tung, Henriks kærtegn – jeg begærede intet af alt det for hans skyld, men for min egen. Jeg, jeg, jeg ville hyldes af hans øjne og hænder og læber".

En nat tror Marta, at Otto har opdaget utroskaben, fordi han sidder i den mørklagte stue og græder. Men Otto har på en forretningsrejse til London fået konstateret lungetuberkulose og er dødeligt syg. Han indlægges efterfølgende på et sanatorium, hvilket får Martas skyldfølelser til at overskygge alt i hendes liv og sætte hendes affære i et dystert relief.

Utroskab og fortvivlelse

Ved bogens udgivelse i 1907 var utroskab forbudt ved lov, derfor bliver dagbogen hendes daglige skriftestol, hvor hun kan gå til bekendelse:

"Jeg har været min mand utro".

Sådan begynder Martas dagbog. Dag for dag kommer vi helt tæt ind på livet af Martas fortvivlelse, hvori hun bekender sin utroskab, og vi får som læsere undervejs også et meget klart indblik i, hvordan det kunne komme så vidt. For Otto Oulie er både "sød og trofast og god og nobel".

Marta kan næsten ikke være i sig selv af skam over sin egen misgerning; særligt ikke efter Ottos sygdom. Hun længes efter tilgivelse og er ved at blive ædt op indefra over ikke at kunne betro sig og tale højt med nogen om det

"Men åh, jeg går jo bare og spekulerer på, hvordan jeg kan bekende det til nogen – ligger og udtænker det om natten … hvilken lettelse det ville være at sidde i en skriftestol og krænge sig ud for en præst bag et gitter og gå hjem, lettet og renset og med ren samvittighed".

Universel tematik

I Fru Marta Oulie udspiller der sig et alvorstungt, men genkendeligt og universelt drama, selvom kvindens – og de ægteskabelige præmisser – havde et andet udgangspunkt for 115 år siden. Gennem Marta beskrives det evigtgyldige menneskelige dilemma om pligt og lyst.

Romanen er virkelig også et besøg værd, da den besidder en uhyre sproglig spændstighed og nerve takket været Karen Fastrups oversættelse.

Fru Marta Oulie indledes med et forord af Ida Jessen, der på fornem vis sætter rammen for Sigrid Undsets forfatterskab samt for fortællingen om Fru Marta Oulie.