Biblioteket anbefaler: Bogen "Jagten på den lille gedde"
Finske Juhani Karila har begået en hæsblæsende og fabulerende øko-western fra et varmt og sumpet Lapland med både magi og masser af myg.
Af Kåre Andersen
De endeløse moser, søer og floder i det østlige Lapland rummer andet end myg i Juhani Karilas debutroman. Her går virkelighed, magi og folklore hånd i hånd i jagten på den store kærlighed og den lille gedde.
Vi møder mange skæve eksistenser her. En hårdkogt politikvinde, en håbefuld kunstner, en forslået biolog, en troldmand og andet godtfolk. For ikke at tale om skovtrolde, vandredæmoner, buldrejætter, en udspekuleret nøkke og myg. Dem er der alt for mange af i den tryggende og ulideligt varme finske sommer.
Fra civilisationen ud i vildmarken
Hver sommer vender Elina tilbage til sit barndomshjem i fødebyen Vuopio. Det er ikke af nostalgi eller hjemve. Tværtimod.
Men i et ganske bestemt lille plumret mosehul er der en gedde, hun skal fange. Det er den samme gedde hvert år, og hun har kun 3 dage til det. Det er et spørgsmål om liv eller død af få fanget lige denne gedde.
”Elena holdt fiskestangen med én hånd. Med den anden greb hun sin kasket og slog dem mod sine lemmer. En skov af insekter faldt døde ned i mosen. Hun satte kasketten tilbage på hovedet og begyndte af vinde op. Da gedden var en meter fra hende, hævede hun fiskestangen for at trække fisken op ad vandet. Så knækkede snøren”.
Samtidigt er politikvinden Janatuinen også på vej ind i det myggebefængte moselandskab i sin ualmindeligt udtjente gamle Toyota. Hun er på en anden mission. For Elina er anklaget for at have brændt et lig af på sin gårdsplads i storbyen. Er det mord? Det er ikke let for Janatuinen.
For udover at få de lokale beboere, der er yderst skeptiske over for ordensmagten fra storbyen, til bare at vise vej, må hun prøve at begribe og acceptere, at en skovtrold tager ophold i sin Toyota. Men Elina skal findes.
Magien vinder
Det er umuligt ikke at gå ind på fortællingens præmis, at skovtrolde, nøkker og andre mytologiske væsener går mere eller mindre frit rundt i Lapland. Skabninger der kæmper med og mod menneskene. Samtidigt skaber de store tomme vidder en perfekt ramme for den magiske fortælling. Tryggende og myggebefængt.
De utrolige begivenheder i bogen virker fuldstændig logiske i disse rammer. Dialogen er naturlig og levende, medens siderne bladrer som af sig af selv. Det er en historie om skyld, om tilgivelse og ords magiske magt. Men ikke mindst er det en historie om kærlighed.
Ps. Husk myggespray!
