Bogsalg på Hovedbiblioteket
Gentofte Hovedbibliotek har lige nu gode, brugte bøger til salg i hjørnet bag tidsskrifterne. Frit valg 10 kr. for en bog eller fyld en hel pose for 30 kr. Vi fylder op med nye, gamle bøger på bogsalget næsten hver dag.
Af Gentofte Bibliotekerne
Bogsalget er selvbetjent: Du samler dig en stak bøger, betaler med MobilePay og går ud ad døren med dine nye bøger under armen.
Alle indtægter går til ”Foreningen Byens Hus – Vi skaber sammen”.
Hvorfor kasserer biblioteket så mange bøger, tænker du måske? Af den simple grund, at hver gang vi køber en ny bog, må vi kassere en gammel bog for at få plads til den nye. I stedet for at smide bogen ud håber vi, at du får glæde af den.