Biblioteket anbefaler: 3 film-gys til din sommer
Varm sommer? Her kommer bibliotekets bud på 3 gysere, der får det til at løbe koldt ned af ryggen. Alle film er tilgængelige på Filmstriben.
Af Thomas Kastberg
1. Talk to me (2022)
En af sidste års mest hypede horror-film kan ses på Filmstriben. "Talk to me" er en australsk gyserfilm om en vennegruppe, der har fået fat på en afhugget, balsameret hånd. Ved at gribe hånden og sige de magiske sætninger - "talk to me!" efterfulgt af "I let you in" - hidkalder de unge døde ånder og lader sig, på skræmmende vis, besætte på skift.
Berusende, grænseoverskridende og sjovt, men også farligt. For hvis 'ånden' bliver i værten i mere end 90 sekunder, bliver det svært at fordrive den igen. Outsideren Mia har mistet sin mor to år tidligere og da hendes bedste venindes lillebror, Riley, 'besættes' af morens ånd i mere end 90 sekunder, har vi for alvor balladen.
Udover at være en underholdende, sjov og ikke mindst skræmmende omgang horror, berører "Talk to me" også mange temaer, der fylder hos ungdommen, herunder overdreven brug af sociale medier, depression (efter et tab), gruppepres og mobning.
Overbevisende skuespil af Sophie White som Mia og Joe Bird som Riley. Filmen er instrueret af Philippous-brødrene, der har fået enorm succes på YouTube-kanalan RackaRacka med horror/comedy-sketches.
2. Host (2020)
Vi bliver i åndernes verden. Et flash-back til Corona-årene med affolkede gader, mundbind, afstand og fællessang på altanen lyder måske ikke tillokkende, men alligevel, synes vi, at du skulle kaste over indie-horror filmen "Host", som tager udgangspunkt i et af lock-down tilværelsens vigtigste værktøjer, videomøde-tjenesten Zoom.
Seks venner mødes på Zoom for at holde en åndeseance med en ældre clairvoyant. Hvis de blot respekterer åndernes verden, er der ingen risiko forbundet med kontakten til det hinsides… Men men. Som i "Talk to me" bliver stemningen lidt for løssluppen, og inden de ved af det, har de åbnet en portal, som det onde kan manifestere igennem.
Nu sidder de i hver deres lejlighed uden mulighed for at hjælpe hinanden. Der lurer ‘noget’ i mørket. Spørgsmålet er, om de kan tøjle det. "Host" har en spilletid på kun en time, men når fuldt ud at realisere sin fortælling undervejs, på trods af begrænsede midler. En film, hvor man konstant sidder anspændt og venter på det næste jumpscare. Simpelt, men det er jo også det horror-film handler om.
3. Rødt chok (1973)
Filmstriben rummer også flere af gysergenrens absolutte mesterværker. En af dem er Nicolas Roegs dybt urovækkende "Rødt Chok’"(Don’t look now) fra 1973. For nylig afdøde Donald Sutherland spiller konservatoren John Baxter der rejser til Venedig uden for turistsæsonen sammen med sin kone Laura (Julie Christie) for at renovere kirkemosaikker og ikke mindst, for at komme sig over deres traumatiske tab af deres lille datter, der omkom i en drukneulykke.
De møder to underlige gamle søstre, hvoraf den ene er blind og clairvoyant. Hun har en hilsen med fra ‘den anden side’ fra deres lille datter, som hævder, at Johns liv er i fare, hvis han ikke straks forlader Venedig. John og Laura begynder at få uforklarlige syner af datteren, samtidig med at byen hjemsøges af en række uhyggelige mord…
"Rødt Chok" er en ægte kult-klassiker, der i sjælden grad formår at skabe både uhygge og en spirituel stemning. Et foruroligende studie i sorgens psykologi og i et menneske på grænsen af sindssyge. Venedig, med dens mange smalle gyder og kanaler, spiller en stor rolle og er med til at filmen føles klaustrofobisk. Filmen er også berømmet for den lange, lidenskabelige sexscene mellem Laura og John, der skabte megen debat dengang i 1973.
