Litteratur

Biblioteket anbefaler: Bogen "Evigt i tiden”

Jens Smærup Sørensens vedkommende emnekredse, hans skarpe blik og ikke mindst hans formfuldendte sprog er med til at manifestere et af vor tids helt centrale danske forfatterskaber.

Af Therese West Boardman

En central tematik i Jens Smærup Sørensens forfatterskab er katastrofesituationen, der indebærer enten fortabelse eller frigørelse for hans karakterer. Han beskæftiger sig ofte med landsbyen og det gamle bondesamfunds afvikling og velfærdsstatens fremvækst.

Ikke mindst gennembrudsromanen Mærkedage fra 2007 har været med til at fremhæve dette karakteristiske tema. Et andet stærkt tema er far/søn-forholdet, som Jens Smærup Sørensen beskriver på formidabel vis i romanen Hjertet slår og slår fra 2012 og ikke mindst i erindringsromanen Jens fra 2018.

Jens Smærup Sørensen
Foto: Morten Juhl
Bogen Evigt i tiden

Eksperimenterende forfatter

Jens Smærup Sørensen beskæftiger sig ofte med genkendelige og almenmenneskelige temaer, men er samtidig en eksperimenterende forfatter, der udfordrer sin læser. Det gør sig også gældende i hans nye roman Evigt i tiden.

Romanen foregår i forskellige epoker, i årene omkring de seneste tre århundredskifter, men personerne er hele tiden de samme: Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby.

Romanen følger deres liv under de tre omvæltninger af landbruget i Danmark: Den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode sidst i 1800-tallet, og vores tid, hvor de som moderne fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed – og til den globale klimakrise.

Klimafiktion

Evigt i tiden strækker sig altså over en periode på flere hundrede år, fra 1700-tallet og frem til i dag og ser endda et stykke ind i fremtiden - efter katastrofen er indtruffet og landet er indhyllet i mørke:

”Det var som en drøm. Selv om det kun varede nogle uger, det store mørke, to-tre måneder måske, så gik der vist ikke meget mere end fjorten dage inden vi ligesom havde affundet os med det. Vænnet os til det. Nu var det sådan det var. Himlen var sort. Der var bælgravende mørkt. Det var sådan det nu var. Dag efter dag. Der blev nat. Så endeløst”.

Fremtidsperspektivet, klimakritikken og de dystopiske elementer i Evigt i tiden læner sig op ad den skønlitterære genre klimafiktion – også kaldet Cli-fi, der tager udgangspunkt i de menneskeskabte klimaændringer og forvandler hård videnskab til fiktion.

Cli-fi rimer ikke uden grund på Sci-fi og har ofte et dystopisk og apokalyptisk afsæt. Dermed er grundlaget skabt for en spændende læseoplevelse, hvor læseren får rig mulighed for selv at tage stilling og deltage i den aktuelle klimadebat.

Evigt i tiden giver læseren masser af stof til eftertanke. Det er en levende fortælling om et ægteskab og om livet på landet i tre forskellige tidsaldre med fokus på forholdet mellem individ og fællesskab. Romanen er samtidig et stærkt og relevant indspark i klimadebatten - ikke mindst den aktuelle debat om landbrugets belastning af naturen.

Om Jens Smærup Sørensen

Icon Description

(f. 1946) debuterede i 1971 med digtsamlingen Udvikling til fremtiden. Han har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, skuespil og essays.

I 2007 fik han sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage, som han modtog De Gyldne Laurbær, Weekendavisens Litteraturpris og DR Romanprisen for.

I 1990 modtog Jens Smærup Sørensen Det Danske Akademis Store Pris. Han har indtil 2020 selv været medlem af Det Danske Akademi, og har også været formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Han fik i 2013 Søren Gyldendal Prisen for sit samlede forfatterskab og er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.