Årets bedste på Filmstriben i 2025: Mortens top-3
En italiensk familiehistorie, et rodeo-drama og en smuk sort/hvid film er på Mortens top-3 over bedste film fra Filmstriben i 2025.
Af Morten Krøier Grützmeier
Io sono l’amore
Det stille drama i en italiensk familie. Familien Recchi er dog et dynasti i tekstilbranchen og dertil følger dramaet på de høje nagler.
Thilda Swinton spiller fænomenalt som den russiskfødte kvinde, Emma, der er blevet gift ind i familien med italiensk temperament og samtidig aristokratisk ro. Den dirrende uro og elegance udfolder sig i dramaet, da Emma indleder en affære med sin søns ven.
The Rider
Normalt bliver rodeo forbundet med en hårdkogt maskulinitet og sydstaterne i USA, men i "The Rider" fanger Chloé Zhao de ambivalente følelser, som findes hos rodeorytteren Brady.
De uvante følelser er opstået, da han er faldet af hesten og kommet så voldsomt til skade, at han ikke længere kan være rytter. Han drages af sit tidligere liv, men også fornuften og forpligtelsen over for sin familie og sine egne nye begrænsninger.
Krøllen på fortællingen er, at den er baseret på sand historie og hovedrolleindehaveren og bipersonerne, spiller sig selv! De gør det fortrinligt.
C’mon C’mon
Mike Mills har lavet en fin film om Johnny og hans nevø Jesse. Deres relation bliver portrætteret virkelig godt, og de ambivalente følelser som kan opstå i en familierelation, hvor der er lange perioder med afsavn. En relaterbar historie som transcenderer tid og sted.
Farverne er fraværende, men nærværet til stede. Et roligt drama med små komiske elementer, når det er bedst.