Litteratur

Bøger, hvor du selv er hovedpersonen

Læs en bog – bestem selv handlingen! Og udvalget af bøger, hvor du selv får lov være hovedpersonen, er efterhånden stort. Læs bare med her.

Af Gentofte Bibliotekerne

I du-er-selv-hovedpersonen-bøger er du selv med til at bestemme, hvilken drejning og ikke mindst hvilken slutning bogen skal have. 

Bøgerne læses ikke fra side 1 og frem, men afhængigt af dine valg hopper du aktivt fra sektion til sektion, indtil du enten kommer i mål eller kommer galt af sted og må starte forfra.

Sværd og trolddom

I dansk sammenhæng kalder vi en del af du-er-selv-hovedpersonen-bøgerne for rollespilsbøger. Her har Sværd og Trolddom-serien nok været den mest udbredte.

I bøgerne begiver du dig ud på eventyr med et våben, en rygsæk og en form for valuta. Ofte i et middelalderligt fantasyunivers.

Nyere bøger i genren

De seneste år er der kommet en del nye børnebøger inden for genren – og der er noget for enhver smag.

Her får du en række bud på bøger, du kan gå i gang med, hvis du gerne selv vil være medbestemmer over historien.