Om Gentofte Hovedbibliotek
Gentofte Hovedbibliotek er placeret på Ahlmanns Allé i Hellerup og byder på masser af litterære oplevelser, sjove klubber for børn og hyggelige læsekroge.
Gentofte Hovedbibliotek er et kulturelt samlingspunkt i Gentofte og er fyldt med aktiviteter til alle i lokalsamfundet. Biblioteket er blandt andet indrettet med studieområder, mødelokaler og en hyggelig børneafdeling.
Du finder naturligvis et stort udvalg af bøger, magasiner, aviser, film og musik, og biblioteket tilbyder gratis WiFi og lån af computere.
Hovedbiblioteket har desuden en stor arrangementskalender, som byder på alt fra forfattermøder til kreative workshops og sjove børneaktiviteter. Der er også mulighed for at tage en pause i Café Henning, som har til huse på biblioteket.
Hovedbibliotekets arkitektur
Gentofte Hovedbibliotek er tegnet af den kendte danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i april måned 1985. Der er indgang til biblioteket fra parkeringspladsen på Ahlmanns Allé og fra Øregårdsparken.
Den kunstneriske udsmykning ved begge indgange er udført af Per Kirkeby, som er en af Danmarks største og internationalt kendte kunstnere. Bronzeskulpturerne ved hovedindgangen og murstensskulpturerne ved indgangen fra Øregårds Allé er opført i 1987 og finansieret af Statens Kunstfond og Gentofte Kommune.
Café Henning
Ved udgangen til Øregårdsparken ligger Café Henning, som hver dag byder på lækre retter, kolde drikke, kaffe og lidt sødt til ganen.
Selvbetjening
Hovedbiblioteket har faste åbningstider, og du kan ikke lukke dig ind med dit sundhedskort uden for bibliotekets åbningstid.
Print og kopi
Vi har print- og kopifaciliteter, og du kan både printe i farver og sort/hvid.
Tilgængelighed
Har du brug for at undersøge adgangsforholdene for Gentofte Hovedbibliotek inden dit besøg, kan du læse Nem Adgangs vejledning herunder.