Alle ord tæller: Børstes rim og remser
Har I også set "Børstes rim og remser" på DR? Så kan I fortsætte rime og remse videre på biblioteket med både nye og klassiske rim og remse bøger.
Af Kajsa Nerud
Børn kan lide lyde og ord, som lyder sjove. Når vi synger, rimer og siger remser med børn, er rytmen med til at styrke sproget. Rytmen i sproget giver god mulighed for at sætte bevægelser og fagter på sange, rim og remser og på den måde få kroppen med.
En del af Alle ord tæller
"Børstes Rim og Remser" er en del af "Alle ord tæller"-projektet, hvor DR sammen med en række samarbejdspartnere de næste tre år (efterår 2023-2026) vil udvikle og afprøve produkter, metoder, indsatser og redskaber for at skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn (1-14 år).
Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.