Udstilling: En ø, en dåse sardiner og en havfrueven

Billede fra bogen Ø
Der findes en ø langt ude midt i ingenting. På øen bor en pige helt alene. Hver morgen, når hun vågner, drikker hun kaffe og spiser sardiner fra dåse.
Date
10 januar - 23 marts 2025
Tid
08:00 - 18:00
Adresse

Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup
Danmark

Denne morgen er noget særligt, men det ved hun ikke, før hun åbner en dåse og finder en lille havfrue klemt inde mellem sardinerne. Er det mon hendes første ven? 

Leg og skønhed forenes i denne udstilling, der er inspireret af den ordløse billedbog Ø af Anna Jacobina Jacobsen. Gå på opdagelse i udstillingens elementer og sug stemningen ind. 

Udstillingen er en del af det landsdækkende projekt Fang Fortællingen. 
 

En mini-udstilling vil cirkulere på bydelsbibliotekerne: 

Jægersborg Bibliotek 6. - 26. januar 

Ordrup Bibliotek 3. februar - 2. marts 

Vangede Bibliotek 10. - 22. marts 

Gentoftegade Bibliotek 31. marts - 26. april 

Dyssegård Bibliotek 5. maj - 7. juni 

Bibliotekerne vil i udstillingsperioden have arrangementer, der knytter sig til historien og temaet i bogen.